19. oktober 2018 - 20:00
Del det på:

Jada - Radar | Radar | fredag, 19. oktober 2018

Døre: 20.00
Show: 21.00
Billet: 130 kr inkl gebyr /
-----
JADA ANNONCERER TOUR
Den danske sangerinde Jada har allerede markeret sig som et af 2018 mest lovende nye navne. Nu er det fremadstormende talent klar med sin første turné ’Mutual Selfcare Tour’, der bringer Jada og hendes band forbi Odense, Aarhus og København.

Jada, med det borgerlige navn Emilie Molsted, har på rekordtid tryllebundet de danske lyttere med sin solide sangskrivning og kæmpe sangtalent. Allerede før sin officielle debut, florerede der i musikmiljøet mobiloptagelser fra små klubber, der viste et af landets måske største vokaltalenter. Forventningerne var derfor tårnhøje, da Molsted for første gang trådte på scenen som Jada til ’Red Bull Sound Select’ i foråret 2017.

Forventningerne blev indfriet og den massive buzz og hype omsatte sig i en aftale med pladeselskabet ArtPeople, en supporttour for Phlake i efteråret 2017 og placeringer på festivaler som Where’s the Music (SE), by:Larm (NO) og Spot Festival (DK). Videre har Jada’s musik spredt sig på udlandske medier som Complex, Hilly Dilly, Vice, Highsnobiety, Line of Best Fit, Majestic Casual og herhjemme er Jada blevet udnævnt af både Soundvenue og Gaffa til et af de navne, der bliver store i 2018.��I januar 2018 sparkede Jada så for alvor døren ind med udgivelsen af den første officielle single ’Keep Cool’, der blev hyldet af den danske og internationale musikpresse. Selv samme dag imponerede hun i sådan en grad live på scenen til Vegas Udvalgte, at Politikens anmelder sammenlignede hende med ung Beyoncé og en ung Robyn, udnævnte hende som aftens højdepunkt og kvitterede med 5 ud af 6 hjerter (). Senest har den unge sangerinde understreget, at hun er kvindelig popstjerne på sine helt egne præmisser ved udsendelsen af den udfordrende og smukke video til ’Keep Cool’ ().