25. september 2020 - 20:00
Spillestedet Stengade, Copenhagen
Del det på:

SULKA feat. Steen Rock & Tue Track [support: TBA] | fredag, 25. september 2020

SULKA annoncerer forsinket releasekoncert i København til september!



Danmarks nye rap-unikum SULKA og legendariske Tue Track har netop udsendt debutalbummet ‘Epoker’. Og hvilket album, der i den grad indvarsler en ny epoke i en allerede stolt dansk hip hop-tradition med sine livsnære gadekloge sætninger omsat i bittersød musik og et musikalsk, sjælfuldt flow af de sjældne.



Albummet der udkom 22. maj har efterladt et pandemi-udsultet publikum hungrende efter en SULKA-koncert til at fejre skiven, musikken og livet på behørig vis - Men frygt ej, for lyset bryder frem 25. september på Stengade i København, hvor SULKA feat. STEEN ROCK & TUE TRACK omsider finder vej til scenen med en forsinket releasekoncert for ‘Epoker’ og sætter en fed streg under, hvorfor SULKA og hendes sange er så vigtige, vilde og mere end tiltrængte i disse opbrudstider. Koncerten på Stengade bliver endvidere beriget af en flok special guests, som annonceres løbende i den

kommende tid.



Spillestedet Stengade

Fredag d. 25 september kl. 20-02

Entre: 100 i forsalg / 120 kr. i døren