12. oktober 2020 - 18:00 indtil 23:59
Café Granola, Frederiksberg
Del det på:

Salonaften på Granola med Casper Christensen og Martin Kongstad | mandag, 12. oktober 2020

»Jeg er blevet knap så hovedkulds liderlig.«

- Casper Christensen om Casper i Klovn sæson 7.

Martin Kongstad har skrevet biografien om Caspar Christensen CASPER, som har lagt sit liv om og givet forfatteren Martin Kongstad uindskrænket adgang til sin fortid: vennerne fra 30 års hæsblæsende karriere, de nihilistiske dagbøger, kærlighed, skilsmisser og paparazzi, morgener med madpakker, ustoppelige nætter, vanvittige anekdoter og spektakulære skandaler. Og gennem den tre år lange proces med arbejdet på bogen toner et billede frem, som slet ikke passer til den forestilling, komikeren har om sig selv:



”Det har været virkelig voldsomt at lave denne her bog. Jeg troede, at jeg blev opfattet som skidesød og meget retfærdig, en god kammerat og en pissegod far, og det er ikke dét, jeg læser. Så at arbejde med denne bog har været en sindssyg oplevelse; sjove ting, hårde ting, men grundlæggende sygt ubehageligt. At gå igennem dette forløb og bore så dybt er noget af det vigtigste, jeg har gjort – og det kan klart anbefales til alle, der overvejer at skrive deres selvbiografi.”



Kom og hør mere til ny salon på Granola.



Døren åbner kl. 18, og der er bordplan, så kom så meget til tiden du kan. Er der nogen, du meget gerne vil sidde med, skriver du blot navnene til os på de heldige, i forbindelse med dit billetkøb.



Vi serverer alle forretter fra kl 18.15 til kl 18.30 af hensyn til køkken og logistik.Vi spiser til kl. 20, og derefter lister tjenerne rundt og serverer vand og alkohol, mens du lytter.

Du kan vælge mellem 3 menuer: fisk, vegetar og kød.



Menuerne er endnu ikke fastlagte. Du skal være velkommen til at ringe til Granola og ændre sin menu. Dette skal ske senest 4 dage før salonaften.Normalt sidder vi tæt, men pga. Corona sidder vi med afstand og der er derfor færre billetter desværre. Starttidspunktet er mere cirka end på minuttet. Så er du til præcision og har klaustrofobi, skal du nok overveje om det virkelig er et event for dig. En ægte salon med løse kanter.



Billetter købes her eller i baren.



Kærlig hilsen Granola