27. maj 2020 - 19:00 indtil 21:00
Aller Friskole, Haderslev
Del det på:

Foredrag: Tillykke med min sygdom | onsdag, 27. maj 2020

Aller sogns ungdoms- og borgerforening holder onsdags cafe + foredrag den 27/5 kl. 19.00 på Aller Friskole.



Billetprisen er 125 kr. inkl. kaffe og kage.

For hver solgt billet, donerer Jesper Outzen 25 kr. til Aller sogns ungdoms- og borgerforening.



Foredrags information:

Jesper blev den 10. august 2017 ramt af en stor blodprop i hjertet - 41 år gammel og lige blevet far til endnu en skøn lille dreng.



Jesper fik det mest inspirerende stempel man kunne tænke sig:



Kronisk Syg Hjertepatient - et stempel som kom til at ændre hans liv radikalt.



WAKEUP-CALL

Næst efter fødslerne af begge hans sønner, har blodproppen været en af de bedste livsoplevelser for Jesper. Det lyder måske mærkeligt eller kontroversielt, men når man ligger på ryggen i en ambulance med udrykning og ikke ved om man skal dø, vågner man op og begynder at tænke ... enten negativt eller positivt.



Jesper valgte det sidste, at får det BEDSTE ud af sidste halvdel af hans liv



I dette foredrag kommer du ikke til at møde en helt normal gennemsnitsdansker, som lever med en hjertesygdom.



Heller ikke en læge, forsker eller konsulent som snakker om noget de ikke selv er ramt af.



Du kommer til at møde Jesper, som ikke ønsker at være normal og bare acceptere sin sygdom, han vil UDFORSKE og UDFORDRE den.



Danmark er et af verdens rigeste lande, og alligevel har vi aldrig været mere syge:



55.300 danskere rammes hvert år af en hjerte-kar-sygdom

Åreforsnævring i hjertet er den enkeltsygdom som flest danskere dør af

Hjerte-kar-sygdom er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark

Hør om hans beslutning om at genvinde livet og opdage sig selv på ny.



Foredraget er fyldt med fakta, tips & tricks og inspiration som du kan bruge i din egen livstransformation.



EMNER:

I foredraget kommer Jesper bl.a. ind på:



Blodproppen:

Hvad skete der da blodproppen ramte?



Data:

Man skal ikke tro noget om sin krop, man skal vide noget om sin krop.



Plantebaseret kost:

Det er en udfordring at leve sundt i en usund verden. Hvad spiser Jesper og hvorfor?



Træning:

Hellere dø aktiv end passiv. Jesper er i gang med at gennemfører det mest modbydelige træningsprogram der findes.



Resultater:

Hvad er der sket med Jespers krop indtil nu?