22. marts 2018 - 19:00 indtil 23:59
Del det på:

SideB / MUVE sessions i Råhuset | Råhuset - Raahuset | torsdag, 22. marts 2018

SIDEB / MUVE sessions torsdag d. 22. marts
MUVE præsenterer 4 bands og solister fra øvelokalerne i Kødbyen.

kl. 20.00 Frida Jacobi
Fridas sange handler om de tætte – ofte familiære - relationer med lige dele kærlighed, længsel og håb. Det er klavermusik med iørefaldende melodier og genkendelige tekstmæssige temaer - så pas på, hvis du har let til tårer!


kl. 20.45 TAKforSIDST
De tre piger i bandet TAKforSIDST står klar med deres helt nye single GULD & GRØNNE SKOVE. Sangen handler om de utopiske drømme man i et forelsket forhold lover hinanden - men ligeså langsomt som den banale hverdag indtræder, kvæles fyrværkerishowet og pludselig en dag vågner den ene op, kigger på sin partner og råber: du lovede mig jo guld og grønne skove!

kl. 21.30 PowderCloud
Powdercloud er stærkt tilbage - vi spiller et helt nyt show, med en masse overraskelser og vores nye sange, som vi har været i studiet og indspille over det sidste års tid, i samarbejde med Henrik Balling. Kom og hør det live før alle andre!

kl. 22.15 Corporate *****
Corporate ***** er 2010’ernes modstand mod det konforme hamsterhjul. Siden 2012 har Corporate ***** arbejdet med meningsløsheden. I jobbet. I parcelhuskvarteret. I den konstruktion vi kalder samfundet. Vi bruger Cali-punk bevægelsen som melodisk afsæt for at sætte strøm til vreden, til afmagten, og til de store spørgsmål. Vi elsker diversiteten og skriver og udtrykker os om alt fra politikerlede og misforstået racisme-debat over italienske bilers skrøbelighed til hjertesorg.

Dørene åbner kl. 19 - der er fri entré.