28. februar 2018 - 19:30 indtil 21:00
Del det på:

Livemusik i 'Koncerten' Ollerup Efterskole: The Consolation | Ollerup Efterskole Sang og Musik | onsdag, 28. februar 2018

Turné- og radioaktuelle The Consolation er en af bannerførerne på den danske americana- og country-scene. Bandet dannedes i 2014 af forsanger og sangskriver Nis Gaarde og udsendte året efter deres roste debutalbum. Herfra røg singlerne ”Manitoba” og ”Portland Girl” i solid rotation på P4 og P5, og bandet har siden turneret i hele landet, og flere singler har ligeledes fundet vej til æteren. Blandt andet den bidende ”Miss America”, hvor bandet satirisk bearbejder det politiske landskab i USA efter præsidentvalgkampen i 2016.

Musikken er stærkt inspireret af en lang stribe amerikanske nationalkoryfæer, indenfor country- og heartland rockgenrerne. De har dog deres helt egen sound, ikke mindst i kraft af Nis Gaardes unikke baryton-vokal, og orkestrets rock’n’roll tilgang til roots-genrerne. Bandet består endvidere af Sven Busck (trommer), Rasmus Skov (guitar), Uffe Nørtoft (pedalsteel) og Jacob Svensson (bas).

Billetsalg (kr. 100/50) på:


sydfynsbilletten.dk
62242419
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.