14. juni 2020 - 13:00 indtil 15:00
Fanø Blomster, Varde
Del det på:

I fodsporet af en fannik | søndag, 14. juni 2020

Oplev stituren og hør historierne på Nordbys små stier, gader og slipper og mellem de mange spændende stråtækte Fanøhuse.



Vores engagerede og kyndige guide Jan Alber Jepsen, der er ægte fannik, fortæller om Nordbys kultur- og søfartshistorie samtidig med, at vi tager de samme smutveje rundt i byen som de lokale.



Der er spændende historier knyttet til de specielle huse og steder i Nordby, og flere store personligheder har sat et stort aftryk på Nordbys udvikling - endog i nogle tilfælde på hele landet.

Jan A. Jepsen vil ud over kultur- og søfartshistorie bl.a. fortælle nogle af de sjove historier om gadenavnene, og hvorfor der er malet på nogle af husene.



Glæd dig til en berigende søndag i det skønne Nordby.



Mødested: Fanø Blomster, Hovedgaden 80, Nordby.